Online Regnskab

For virksomheder af alle størrelser er det fordelagtigt at have et online regnskab. Dette skyldes, at der forefindes et utal af fordele ved et online regnskab. De fleste online regnskabsprogrammer yder en fleksibilitet, der er værd at sætte pris på.

Det vil med andre ord sige, at du har tilgang til programmet fra alle steder. Dette kan være sig fra smartphone, computer eller andet, da programmet ligger på internettet. En anden fordel ved, at regnskabet ligger online er, at du ikke selv skal have programmet installeret og liggende på computeren, hvor du risikerer, at det forsvinder ved et uheld.

Dette betyder desuden også, at du kun er et login fra dit regnskab. Af denne grund kan du nemt give din revisor eller bogholder adgang til dit regnskab. På denne måde mindskes din revisors behandlingstid, og dermed dine omkostninger. Hvis din virksomhed er i vækst, og du øger din omsætning og derfor også din regnskabsbyrde, er de fleste online regnskab mulige at skalere op.

Du har derfor altid mulighed for nemt at udvide din virksomheds regnskab. Du skal desuden ikke selv spekulere på backup, da flertallet af udbyderne af online regnskab fører backup som en naturlig del af programmet.

Posted in Artikler | Tagged , , , | Leave a comment

Regnskabsprogram

Hvis dine bilag hober sig op, og Excel-regnearket ikke kan klare den store byrde, eller hvis du blot har brug for et regnskabsprogram, er der flere faktorer, der er vigtige at holde sig for øje. Udbuddet af regnskabsprogrammer er enormt, og det er derfor vigtigt, at man har gjort sig klart, hvad man mener, et regnskabsprogram skal kunne.

Skal dit regnskabsprogram kunne;

  • oprette egen kontoplan,
  • håndtere momsregnskab,
  • håndtere debitorer og kreditorer,
  • fakturere,
  • føre måneds-, kvartals- og årsregnskab eller
  • arbejde med flere afdelinger i virksomheden og lave separate regnskaber samt et overordnet?

Regnskabsprogrammer har et væld og funktioner, og valget af disse skal være afhængig af kendskabet til regnskabsprogrammer. Er man grøn på området, er brugervenlighed og support i højsædet, mens funktionerne og funktionaliteten ikke skal være den afgørende faktor. Er kendskabet til regnskabsprogrammer i stedet for stort, så kan ovenstående funktioner og funktionaliteten være afgørende for valget af regnskabsprogram.

De fleste regnskabsprogrammer har mulighed for at arbejde eksternt med en revisor eller bogholder og er desuden tilgængelige overalt.

Hvis man er i tvivl om, hvilket program man skal vælge af de mange, der er på markedet, så har de næsten alle til fælles, at man kan få en 14-dages prøveperiode, hvor det intet koster. På denne måde kan man sikre sig, at man finder det regnskabsprogram, der letter dagligdagen.

Posted in Artikler | Tagged , , , | Leave a comment

Faktura

En faktura er en specifikation og samtidig en opkrævning af betaling for de varer/ydelser, der er blevet forhandlet mellem køber og sælger. En faktura er derfor et dokument, som udgør en oversigt over det forhandlede, og i denne forbindelse er der nogle regler til fakturaer, som skal overholdes. På en faktura skal der fremgå:

  • Fakturanummer (dette skal være fortløbende. Det betyder med andre ord, at der er ikke må forekomme fakturaer med samme nummer eller huller i nummeringen. Dette er til for at undgå snyd med fakturering)
  • Fakturadato
  • Navn, adresse og CVR-nr. på sælger
  • Navn og adresse på køber
  • Art, mængde og pris på varerne/ydelserne
  • Størrelsen af moms (hvis dette ikke angives på fakturaen, er man ikke berettiget til at fratrække den)

De fleste regnskabsprogrammer eller faktureringsprogrammer tilbyder skabeloner, der indeholder ovenstående krav, men det er altid en god idé at tjekke efter, om man overholder reglerne, inden man sender en faktura.

Det er vigtigt at gemme en kopi af fakturaerne, der udstedes i firmaet, da de danner grundlag for virksomhedens regnskab.

Der findes et utal af online programmer, som har det til fælles, at de kan sende elektroniske fakturaer samt selv gemme en kopi til regnskabet.

Posted in Artikler | Tagged , , | Leave a comment